DM 2017

DM i kæmpegræskar i Tivoli 2017 – Ny dansk rekord

 

For 10. år i træk afholdt XLG.dk og TIVOLI DM i kæmpegræskar og hvilket jubilæum !! 

   

DM i Kæmpegræskar 2017 er netop afholdt i Tivoli. Syv græskardyrkere bejlede til mestertitlen, men de blev alle i overlegen stil slået af landmanden Jørgen Øllegaard Jensen fra Nr. Nebel ved Varde. Han løb af med sejren med et kæmpegræskar på hele 485,4 kg. Hermed blev den gamle danmarksrekord helt tilbage i 2012, på 451,4 kg. endelig slået med hele 34 kg.  Nummer to blev Laurits Vagner fra Ringkøbing med et græskar på 236,8 kg.  Danmark har fået en ny græskarkonge.

 Syv græskardyrkere bejlede til mesterskabstitlen, men de blev alle slået suverænt af landmanden Jørgen Øllegaard Jensen fra Varde, som løb af med sejren med et græskar på 485,4 kg. Der var tale om ny dansk rekord og alle holdt vejret, mens ni granvoksne mænd og kvinder fik løftet det store græskar op på vægten.

Det var en synlig stolt og meget målrettet vinder, der slog sidste års vinder Kim Engrob Bøndergaard, der trods tre sejre i rap ikke deltog i år. På spørgsmålet om, hvordan man avler et så gigantisk græskar på 485,4 kg. kom svaret prompte:

”Opskriften er min hemmelighed, men jeg røber gerne, at komøg og masser af flydende gødning har fungeret ganske fint på mit græskar. Og så har jeg et 100 M2 stort tunneldrivhus for at udnytte jordvarmen bedst muligt. Dertil skal der tilsættes en masse kærlighed og held – alt i alt en vinderrecept,” smiler Jørgen Øllegaard Jensen, der til hverdag er landmand med særlig vægt på mælkeproduktion. Jørgen Øllegaard har tidligere deltaget i DM i kæmpegræskar, men aldrig vundet.

Andenpladsen gik til 14-årige Laurits Vagner fra Ringkøbing Hee med et græskar på 236,8 kg. Tredjepladsen gik til Nina Tin Rasmussen fra Mørke med et græskar på 227 kg.

DM rekorden fra Sydsjælland blev endelig slået!
Danmarksrekorden fra 2012 på et kæmpegræskar på 451,4 kg. der tilhørte ægteparret Hanne og Lasse Kolding fra Sydsjælland blev endelig slået.

Til trods for den regnfulde sommer i 2017 er det derfor med glæde vi på redaktionen kan konstatere, at det også i Danmark er muligt at dyrke ekstremt store græskar. Frø med den rigtige genetik og frø fra årets deltagere kan bestilles på hjemmesiden  og vi ser frem til at endnu flere kaster sig over denne sjove hobby og prøver at udfordre rekorden til næste år..