DM 2013

DM i Kæmpegræskar 2013 blev i lighed med tidligere år afholdt i Tivoli foran NIMB.

Lørdag d. 12 oktober kl. 11.30 lå 8 græskar klar til at blive vejet, mens publikum i spænding så på.

Et niende græskar klarede ikke transporten til Tivoli og måtte udgå. Årets deltagerfelt var således det største i mange år. Ingen af årets finalegræskar kom vægtmæssigt i nærheden af sidste års rekordgræskar på 451 kg, men konkurrencen blev alligevel utrolig spændende og tæt, idet mindre end 7 kg skilte første- og trediepladsen!!

Året Danmarksmester blev Nina Tin Rasmussen fra Mørke i Jylland, som løb af med sejren med et græskar på 210,2 kilo. Det var første år Nina deltog så det gjorde hun med manér!

2. plads: Henrik Lund fra Horsens med et græskar på 207,4 kilo
3. Plads: Martin Wollesen fra Rødekro med et græskar på 203,3 kilo
4. Plads: Kim Engrob Bøndergaard med et græskar på 201 kg

Flere deltagere var uheldige i løbet af sæsonen og udtrykte klart at de havde potentiale til noget mere – så mon ikke vi kan se frem til nogle seriøse forsøg på en ny Danmarksrekord i 2014 ?
De 8 finalegræskar kan ses i Tivoli i København frem til den 27. oktober

Super græskarfrø forventes klar til salg med udgangen af november.

Held og lykke i 2014 ønskes alle af Erik og Ivar